Thuma og Nako blev boende hos mig, da de andre søskende flyttede ud i nye hjem. De to hvalpe var meget lette at træne med lige fra starten; samarbejdsvillige, kontaktsøgende og med masser af ro i hovedet.
Nako flyttede til Sjælland for at bo hos Charlotte og hendes familie lige før jul 2024, og så var kun Thuma tilbage sammen med Lina og mor Agnes.

Jeg har fortsat Thumas træning stille og roligt, og han bestod brugsprøven, da han var 9 måneder gammel.

Han er sådan en hund der lige tænker sig om før han går i gang med en ny opgave. Der går måske et sekund, men så løser han som regel opgaven uden problemer. Dette i modsætning til mange andre unge hunde der ofte kaster sig lidt for hovedløst begejstrede ud i opgaverne.

10 måneder gammel var han til debutanttest, som han bestod med excellent.

Thuma fejrede sin 1 års fødselsdag på WT i Momhøje Plantage. Han indledte prøven med at få 0 på en vandmarkering. Han så ikke dummyen,der blev kastet fra den modsatte side af søen, og han svømmede ikke helt i den retning som jeg pegede, så den fandt han ikke. Jeg kunne på det tidspunkt ikke dirigere ham sikkert i vand, men det har han lært siden da. Resten af opgaverne løste han med karaktererne 12, 15, 16, 17 og 20, så det var jeg rigtig godt tilfreds med. Han tog al hurlumhejet ved prøven med en dejlig ro, og slappede fint af på ventelinjerne. Jeg måtte dog også konkludere at han ikke var klar til at deltage i unghundemesterskabet, for der var en del opgavetyper som han endnu ikke havde den nødvendige rutine til at løse sikkert.

14 måneder gammel var Thuma på beginnertest på Fyn. Terrænet var svært, for vi gik det meste af prøven på lavt ensartet græs, hvor de unge hunde havde problemer med markeringerne. Der var ikke noget at styre efter, og dummyerne gemte sig i græsset. Den første markering havde han problemer med, så jeg måtte hjælpe ham, men resten af prøven gik fint, og han kom hjem med endnu et excellent.

6 af de 7 hvalpe i kuldet blev AD- og HD-fotograferet i løbet af efteråret, og alle havde A-hofter, rene albuer og var fri for OCD i skuldrene.
Den sidste søster Lesedi Nini blev røntgenfotograferet sidst på vinteren, og var som ventet lige så fin som de andre. Fordi hun blev røntgenfotograferet noget senere end de andre fik hun HD-indeks 120 pr 1. marts 2026, hvor de andre søskende har 119.

Da vi var godt inde i jagtsæsonen fik Thuma lov at komme lidt med på jagt.
Første gang blev der skudt en enkelt fasan, som jeg sendte ham på, men han vidste ikke hvad han skulle finde, så han søgte rundt lidt for tæt på skytten. Da jeg så dirigerede ham hen til det rigtige område, fandt han i første omgang kun fasanes hoved, men det blev afleveret pænt. I næste forsøg fandt han resten af fuglen, samlede spontant op og afleverede nydeligt.
Ikke mere jagt til ham den dag, men han fik lov at apportere en gråand fra vildtvognen, og det blev også nydeligt arbejde.
Senere på sæsonen var han med to gange mere, så han endte med 4 fasaner og en anskudt and på sin personlige jagtjournal.
Han sidder absolut roligt på post, og hvis der ikke sker noget, lægger han sig ned og slapper heeelt af.